Asger Jorn

Fade_jorn

Fade

Asger Jorn, décollage

Dècollage d’affiches sur panneau


Forespørgsel til Galerie Birch
om kunstværker til salg »




Asger Jorn
1914 -1973, Danmark
Billedkunstner, grafiker, keramiker og forfatter

Uddannelse
Acad. Contemporaine, (Fernand Léger) 1936-37, Paris
Det Kgl. Danske Kunstakademi, 1938-40, København

Biografi
En international forgangsmand
Asger Jorn er en af efterkrigstidens største danske kunstnere hvis malerkunst har markeret sig på både den danske og internationale kunstscene. I slutningen af 1950’erne manifester
Asger Jorn sit internationale format som kunstner og forgangsmand, og hans generøse og uselviske person danner udgangspunkt for en lang række kunstnerfællesskaber. Det
internationale kunstnernetværk, som opstår omkring Jorn, er grundlaget for de kunstnere, som den dag i dag præsenteres i Galerie Birch.

Starten på COBRA-bevægelsen

Allerede i mellemkrigsårene er Asger Jorn en central skikkelse på den danske kunstscene. Han står bag tidsskriftet Helhesten (1941-44), der blev det samlende organ for Høstudstillingens abstrakt-ekspressionistiske malere, der blandt andre tæller Egill Jacobsen og Carl-Henning Pedersen. Tidsskriftet blev også model for det senere COBRA-tidsskrift, der fungerer som samarbejdsgrundlag for den internationale kunstnersammenslutning. Sammen med den belgiske kunstner Christian Dotremont, der også repræsenteres på Galerie Birch, er Asger Jorn med til at starte COBRA-bevægelsen i 1948 i Paris. Gruppen eksisterer frem til 1951 og har trods den korte levetid haft afgørende indflydelse på udviklingen af tidens spontant-abstrakte kunst.

Abstrakt stil

Den spontane abstraktion kombineret med en interesse for børnetegningen (særligt Paul Klees maleri agerer forbillede) begynder, da Constant, Appel og Corneille danner Nederlandse Experimentele Groep. Gruppen udgør senere hen den hollandske gren af

COBRA-gruppen.

De ønsker at skabe en grænseløs eksperimentel frihed i et internationalt samarbejde og der tilstræbes ikke nogen egentlig fælles stil. Jorn har en central rolle i udviklingen af den spontan-abstrakte kunst fra slutningen af 1930’erne og hans billeder finder man sjove og ejendommelige fantasivæsener i en abstrakt figurverden. Det spontant-abstrakte maleri lader det ubevidste og utæmmede komme til syne i form af motiver og særligt i selve måden, der males på. I Jorns maleri ligger der derfor et arbejde med en frigørelsesproces af maleriet, så det ikke bindes i farver og form, men vil nå en malerisk spontanitet. Hertil lod Jorn sig inspirere af den primitive kunst, børnetegningen og den oldnordiske forestillingsverden. Maleriet som oprør COBRA-bevægelsen har en socialpolitisk dimension, og Jorns engagement i Situationisterne sammen med Guy Debord og Jacqueline de Jong sætter et tydeligt præg på hans værker. Situationismen markerer et opgør med finkulturen og alle konventioner, der ved at fokusere på den enkelte situation søger at ophæve skellet mellem kunstner og publikum og mellem hverdag og kunst. Jorns politiske engagement kommer eksempelvis til udtryk i det store maleri “Stalingrad, stedet som ikke er, eller modets gale latter” (1957-60 og 1967-72), der i dag hænger på Museum Jorn i Silkeborg. Jorns malerier kendes også ved de ofte tvetydige titler, der afspejler hans opfattelse af verden. Som mange andre kunstnere er Jorn på dette tidspunkt aktiv i det kommunistiske parti, og hans radikale holdninger retter sig også mod den ophøjede og hykleriske kunstverden. Jorn er en levemand, der uselvisk og åben tager hele verden som sin legeplads og hans internationale format står i skarp kontrast til de ophøjede institutionernes småborgerlighed. I sit måske mest markante opgør med den etablerede kunstverden afviser han i 1964 at udstille som Danmarks repræsentant på Biennalen i Venedig. Samme år afviser han Eckersbergs Medaljen og Guggenheim prisen, hvor han oprørt telegraferer følgende til Guggenheims direktør:


”GO TO HELL BASTARD—STOP—REFUSE PRIZE—STOP—NEVER ASKED FOR IT—
STOP—AGAINST ALL DECENCY MIX ARTIST AGAINST HIS WILL IN YOUR PUBLICITY—
STOP—I WANT PUBLIC CONFIRMATION NOT TO HAVE PARTICIPATED IN YOUR
RIDICULOUS GAME.”

Museum Jorn
Åbningen af Louisiana i 1958 er for Jorn en ”kunstens højborg” og han sætter sig for at ville skabe et alternativ hertil. I tråd med sit sociale kunstsyn begynder han således at samle værker af de abstrakt-ekspressionistiske kunstnere til et Museum Jorn i Silkeborg, hvis samling af international moderne kunst i dag står som en af verdens fineste og mest omfangsrige. Samlingen viser Jorns internationale betydning og gør ham samtidig til den
største danske mæcen i nyere tid.

Gennembrud og virke
I 1953 forlader Jorn Danmark og påbegynder en enorm rejseaktivitet, der giver ham mulighed for at dyrke sine internationale fællesskaber. I 1949 udstiller Jorn sammen med Joan Miro og Jackson Pollock på “Moderne Kunst” på Stedelijk Museet i Amsterdam og disse udstillinger kan betragtes som et kunstnerisk gennembrud. Gallerierne flokkes for at købe hans værker til høje priser, men Jorn bryder sig ikke rigtigt om det, og indtjeningen fungerer blot som brændstof til hans mange projekter. Heriblandt kan nævnes ”Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme” (SISV) og det litterære værk ”10.000 Års Nordisk Folkekunst”. Hertil har Jorn udgivet et omfattende antal af artikler og kunstteoretiske bøger. I 1964 deltager Jorn i en række internationale kunstudstillinger, og hans første retrospektive udstilling finder sted i Basel, Amsterdam og på Louisiana. Den engelske universitetslektor og kunstsamler Guy Atkins, som Jorn mødte i London i 1956, indsamler materiale til en komplet fortegnelse over Jorns malerier. Asger Jorn er mest kendt for sine oliemalerier, men producerer også et ukendt antal keramik, litografiske tryk, træsnit, raderinger, tegninger, akvareller og gouacher. I alt skaber Jorn i alt 700 grafiske arbejder, hvor langt de fleste kan ses i kronologien lavet af Jorns tyske galleri, Galerie van de Loo. Derudover er Jorn kendt for sine collager og décollager, som skabes i årene 1964-1972 i forbindelse med studenteroprøret i Paris, hvor Jorn bliver opmærksom på plakatens visuelle styrke. Plakaterne hænger i tykke lag i de parisiske gader. I områderne omkring Marais og Montparnasse indsamler Jorn og litografen Peter Bramsen og transporterer dem til atelieret, hvor Jorn bearbejder dem ved at reducere mængden af papir. Heraf betegnelsen décollage, der handler om at fjerne dele fra helheden og ikke at påsætte som i en collage. Der findes en snes décollager, hvor flere af dem skabes i 1971, kun to år inden Jorns død.

Jorn og Birch

Børge Birch fik tidligt et tæt venskab med Asger Jorn og allerede i 1930’erne solgte Birch Jorns værker. På sin kunstrejse i 1959 noterer Børge Birch i sin bog:

”Sagt i al beskedenhed. Jeg tror, han bliver den dyreste af dem alle. Men det lyder lidt dumt af en Dansker,
du tror vel bare, at jeg bedst kan lide Hakkebøf med Spejlæg – ægte dansk Mad. MEN han er i verdensklasse.
Køb alt, hvad du kan faa, nu”
.

Og videre:

”(…) jeg anser Jorns seneste billeder for at være toppen af hans produktion. Det
føler jeg mig 100 procent sikker på, selv om det går imod danskernes mening (…)
hvis Jorn var blevet ved med at male, som han gjorde det fra 1944 til 1952, så var
han aldrig blevet verdensberømt. Jeg føler, at jeg har stået over for en af de helt
store i vor tid.”

Asger Jorn har haft sit største antal udstillinger i Galerie Birch, med flere gruppeudstillinger og separatudstillinger i årene 1948-50-53-55-61-62-63-64-65-66 -67-68-69-72 samt 2006-2007 og 2008.

Udvalgte repræsentationer

Museet for Samtidskunst, Oslo
Tate Gallery, London
Stedelijk Museum, Amsterdam
Nationalgalleriet, Berlin
Peggy Guggenheim Collection, Venedig
Guggenheim Museum, New York

Priser og Legater
Akademiet 1951-52, 1955
Eckersberg Medaillen 1962 (afslået)
Guggenheim International Award 1964 (afslået)
Prins Eugen Medaillen 1970

Repræsenteret på følgende danske museer
Randers Kunstmuseum
KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Statens Museum for Kunst
Museum Jorn
Louisiana
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Vejen Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum
HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Skive Kunstmuseum
Fyns Kunstmuseum