Høstgruppen

 

Selvom mange andre kunstnere – også yngre kunstnere – er repræsenteret hos Galerie Birch, så koncentrerer galleriet sig i særlig høj grad om de fleste kunstnere fra COBRA-bevægelsen. 3 eksperimenterende grupper blev sammensmeltet i 1948 og det var først og fremmest Christian Dotremont og Asger Jorns fortjeneste, at COBRA overhovedet blev dannet.Forbogstaverne fra de 3 væsentligste byer, Copenhagen, Brussels, Amsterdam blev brugt til at danne navnet COBRA og manifestet til bevægelsen blev underskrevet på en lille parisisk cafe i 1948 af Jorn, Dotremont, Noiret, Appel, Constant og Corneille. Manifestet var ikke mindre end en ”krigserklæring” – en revolution imod det bestående og det etablerede og først og fremmest en protest imod den trykket, ja nærmest isoleret stemning, der prægede Europa lige efter krigen, der havde krævet så mange ofre.


COBRA-bevægelsen blev ikke just modtaget med åbne arme og i sin korte levetid var kunstnerne nærmest pariaer i medierne. Ord som frastødende og provokerende blev hyppigt brugt om kunstværkerne og det blev kun til 2 store samlede udstillinger før interne uenigheder sprængte gruppen. COBRA kunstnernes behov for spontanitet, deres brug af primær farverne, det abstrakte fyldt med eventyr og mystik blandet med bl.a. inspiration fra afrikansk kunst havde alligevel formået, at skabe et gennembrud for moderne kunst i Holland og fundamentet som COBRA havde lagt, blev hurtigt en enorm succes.COBRA gruppen eksisterede kun 3 år, men dens påvirkning, indflydelse og betydning for moderne kunst i den sidste halvdel af det 20 århundrede var uden sammen ligning. De fleste af galleriets andre kunstnere bærer på en eller anden måde en del af COBRAS arv, flere af dem, f.eks. Walasse Ting, Robert Jacobsen, Bengt Lindström m.m. var gode venner med flere af COBRA kunstnerne og stort set allehar fundet inspiration fra gruppen, om det så er det lyse og kraftfulde farvevalg eller søgen efter motiverne og jagten på det perfekte billede.COBRA var et sjældent øjeblik i historien, – historien om dannelsen af europæisk moderne kunst og selvom det 20 århundrede for længst er ovre, så er vitaliteten fra den eksperimenterende og oprørske gruppe stadig tilstede, ja rent faktisk, har den ikke været mere aktuel end nu.