Galerie Birch præsenterer en række danske kunstnere, der var samtidig med COBRA-bevægelsen, og som idag er anerkendte og veletablerede. Navne som Robert Jacobsen, Mogens Andersen og lidt senere Jørgen Haugen Sørensen er en del af det fællesskab, der udstiller sammen med COBRA kunstnerne og repræsenteres på samme gallerier, internationalt og lokalt samles de hos Galerie Birch i København.

Derudover har Galerie Birch i mange år samarbejdet med generationen efter COBRA, der bryder igennem ved de censurerede udstillinger på Den Frie og Charlottenborg og grupperer sig i sammenslutninger som Violet Sol og De Unge Vilde. Med navne som Uffe Christoffersen, Gunnar Møller, Lars Dan, Tom Krøjer, Bjørn T. Hansen og Jan Sivertsen markerer vi et stærkt felt af kunstnere, der kan betragtes som eftertagere til COBRA-bevægelsens ånd og stil.