Egill Jacobsen

Født 1910-1998, København
Maler, grafiker
Professor ved Det kgl. Kunstakademi 1959-1973



Egill Jacobsen vokser op i et typisk middelklassehjem. Faderen maler i sine ledige stunder, til stor morskab for resten af familien, hvilket bestemt ikke forstærker idéen om kunsten som reel levevej. Den unge Egill får skaffet en fornuftig læreplads som skrædder, som han dog kort efter opgiver til fordel for Kunstakademiets private malerskole i 1932-33. Den manglende støtte fra sin familie, opvejes af maleren og læreren Kræsten Iversens opmuntrende påstand, at det eneste, Egill kunne blive, var maler! Jacobsen debuterer kort herefter ved Kunstnernes Efterårsudstilling i 1932.

I 1934 rejser han til Paris, hvor han for første gang møder de europæiske modernister; Matisse, Picasso, Léger og Miro. Et personligt møde med Picasso gør dybt indtryk på ham, og han begynder at interesse sig for primitivistisk etnografisk kunst, som bliver en yndet inspiration for mange hans samtidige. Inspireret af de afrikanske maskers naive gengivelser af mennesket maler han sine første maskebilleder, der er præget af en stiliseret enkelthed og kolorisme. I 1937 udstiller Jacobsen med sammenslutningen Linien ved Kunstnernes Efterårsudstilling.

Egill Jacobsen hører til den gruppe af kunstnere, der i begyndelsen af 2. verdenskrig udgiver Helhesten, et tidsskrift for det man dengang kaldte udartet kunst. Gruppen består af kunstnerne Ejler Bille, Henry Heerup, Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen og endnu flere digtere, filmfolk, etnografer og arkæologer. Med Helhesten skabes den kunstretning, der efter krigens afslutning bliver internationalt kendt gennem tidsskriftet COBRA.

Hovedværket Ophobning fra 1938 markerer et stilmæssigt gennembrud, og er skabt under et eskalerende politisk klima i Europa. I 1938 tvinges Tjekkoslovakiet til at overgive store landområder til det stærkt oprustende Nazityskland. Som mange af sine kunstnervenner, er Jacobsen dybt engageret i den politiske venstrefløj. Værket er for det første præget af en højere grad af abstraktion og dramatik end hans tidligere billeder, givet af tidens usikre atmosfære. Egill Jacobsen udtrykker selv således, at værket “er malet helt ude på nervespidserne”.

Samtidig deltager han ved psykoanalytiker Sigurd Næsgaards forelæsninger om det underbevidste. Næsgaard har sat sig for at undervise de unge, surrealistiske kunstnere i psykoanalysen ved at analysere deres værker for fallossymboler og ødipus-komplekser. Til trods for sin ofte unuancerede tilgang til værkerne, viste han som ganske få på dette tidspunkt, en oprigtig interesse for den nye kunstretning og ikke mindst for kunstnerne selv. Til hans forelæsninger lovpriser han det naturlige, primitive menneske, som i høj grad tiltaler den spirende gruppe af unge kunstnere, som helt i tråd med tidens nye dogme og inspirationskilder forsøger at løsrive sig fra den etablerede, akademiske kunstideal.

I 1952 får han sin første separatudstilling i Galerie Birch. Den anmelderroste udstilling bliver en stor success, hvilket falder på et tørt sted efter en hård periode præget af et bôhemeliv på eksistensminimum. Kunstanmelderne erklærer ham for “Maskens Mester” og Børge Birch og Egill Jacobsen holder kontakten i mange år fremover markeret ved flere separatudstillinger.
I 1963 udgiver Forlaget Munksgaard en bog om Egill Jacobsen (Danske Nutidskunstnere Bd. IV, 1963) med tekst af COBRA-kunstneren Christian Dotremont. Ved et møde i 1972, forærer han Børge et eksemplar med følgende dedikation, hvor han refererer til den storslåede COBRA-udstilling i Bergen, :


“Kære Børge!

Tak for din inspiration. Det var en særlig oplevelse for mig at se dig hænge Cobra-udstillingen i Bergen op. Det gik op for mig, hvilken dyb forståelse af billederne du har.

Din hengivne Egill”

Siden Helhestens spæde dage, har masken domineret Egill Jacobsens billeder. Altid afspejler hans maskebilleder i linie og farve det, der optager ham mest, og hans malerier kan i høj grad læses biografisk. De mørke og dramatiske billeder fødes af perioder med personlige eller sociale kriser og de lyse og lette kompositioner afspejler et opløftet og muntert sind. Ofte er hans person karakteriseret ved hans enorme skaberglæde og appetit på livet. I 1959 bliver Egill Jacobsen den første abstrakte kunstner i Danmark, der indstilles som professor ved Kunstakademiet i København. Jacobsens koloristiske glæde er til stor inspiration for de unge malere han senere underviser på akademiet, og af hans elever kan Galerie Birch præsentere flere af den danske, moderne landskabsmaler, Gunnar Møllers imponerende værker.


Børge Birch foran et værk af Egill Jacobsen


Repræsenteret på bl.a. følgende museer

Gøteborg Kunstmuseum, Sverige
Louisiana, Humlebæk
Kunstmuseet, Carnegie Institute, Pittsburgh USA
Nationalgalleriet, Oslo
Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg
Statens Museum for Kunst, København
Moderna Museet, Stockholm
Reykjavik Museum, Island
Stedelijk Museum, Amsterdam

Legater og æresbevillinger
Æresmedlem af Silkeborg Kunstnerlegat 1980 og af Det kgl. danske Kunstakademi 1981
Tildelt Eckersberg-Medaljen, 1959
Thorvaldsen-Medaljen, 1969
Prins Eugen-Medaljen 1984