Gunnar Møller

Gunnar Møller, Uden Titel

Uden titel

Gunnar Møller, Uden Titel - Agger Tange

Abstrakt Landskab


Forespørgsel til Galerie Birch
om kunstværker til salg »



Gunnar Møller
1946 – 1991, Danmark
Billedkunstner

Uddannelse og rejser:
1966-67-72 Det jyske Akademi, Kunstakademiet, København
1969-71 Rejser i Marokko, Algeriet, Frankrig og Italien
1977 Maler i Alperne
1979 Maler i Tanzania
1982 Rejser og maler i Nordafrika og Grækenland

Biografi
Gunnar Møller begynder i en meget tidlig alder at interessere sig for kunst. Som ung tager han en uddannelse på akademiet i København under den danske COBRA-maler Egill Jacobsen. Gunnar Møller er et yderst intelligent og meget komplekst menneske, tiltrukket af livet i de pulserende byer, men især af naturen, som forundrede ham, og som bliver udgangspunktet i hans arbejde med maleriet. Møller kaster sig over motiverne med stor entusiasme og inspireres af den frie og uberørte natur. De malerier, han når at skabe i sin alt for korte levetid, står stadig meget stærkt og kan med sin meget høje kvalitet indskrives i traditionen for moderne dansk landskabsmaleri. Trods kun to udstillinger i Galerie Birch er Gunnar Møller et centralt navn, som vi er glade for at repræsentere, som en del af galleriets yngre kunstnere. Gunnar Møller er medlem af kunstnersammenslutningen ”Violet Sol”, hvor også Uffe Christoffersen er involveret, og deltager i mange udstillinger frem til gruppens opløsning i 1988. Undervejs udvikler han sin stil, som bedst lader sig beskrive med ord som storladen og ekspressionistisk. Gunnar møller bibringer kunsten livskraft og med hans malerglæde står han i dag som et originalt talent i ordets bedste betydning. Børge Birch samarbejder med Gunnar Møller om hans første soloudstilling i 1984. Galleriejeren skriver således i udstillingskataloget til Gunnars første separatudstilling: ”Mine ord skal være en velkomst til en ung ny maler i Galerie Birch. Helt ukendt er han ikke – men lad Galerie Birch være den, der får ham til at bryde den kunstneriske lydmur, og gøre ham til en stor maler, der vil placere ham på den plads hans meget store talent berettiger ham til at indtage.”

En nordisk kolorist
Der er næsten ingen genkendelige figurer i Gunnar Møllers billeder. Værkerne er moderne landskabsmalerier, som på subtil vis fremstår som rå og poetiske skildringer af menneskets forhold til naturen. Møllers maleri indskriver sig hermed i den danske tradition for at skildre naturen med lysets formgivende egenskab. Lyset er også udgangspunktet i den nordiske kunsthistorie, med malere som Munch, Hammershøi og Skagensmalerne. For Gunnar Møller er det imidlertid ikke kun naturen som motiv og lyset, der vækker interesse. Det er samtidig naturen som en psykologisk tilstand, der med sin vildskab kan beskrive menneskets urinstinker. Gunnar Møller sætter selv ord på sin kunst i et brev til Børge Birch, der gengives i kataloget til udstillingen »Elementerne« i 1983 hos Galerie Birch: ”Naturens kræfter og det frie spil. To elementer, himlen og havet, kontrasterer hinanden, idet de også spejler hinanden. De optiske virkninger, som jeg finder i f.eks. landskabet ved Agger, kan jeg bruge direkte i mine malerier, og deroppe foregår de to elementers gensidige spejling helt åbenbart. Landskabet er det rum vi befinder os i, det rum vi spejler os selv i. Her har vi en udsigt foran os og vi ser udad og indad.

(…) Nar jeg ser landskabet, ser jeg samtidig et sjælens spejlbillede og et portræt bliver synligt.
Vi indeholder landskaberne. Det, jeg maler, er affolkede steder. Foreløbig er det naturens
grundelementer og nogle af de første landskaber jeg maler – for derfra kommer vi og vi er lavet
af disse elementer. Beskueren skal være det eneste menneske i disse landskaber.
I mine landskabsmalerier vil jeg komme frem til naturens grusomhed, som ligger skønheden
meget nær. (…)Det »henførte landskab« opstår som et ekspressionistisk billede – idet tilstanden
og sindet får sit udtryk her: jeg maler landskabets elementer i de mest ekstreme tilstande og
samklangen mellem motivet og mig bliver billedet af det billede.

5.8.1983, Agger i Sydthy

En anerkendt kunstner
Kunstsamler Erik Veistrup er blandt dem, som tidligt får øje på Gunnar Møllers talent. Her beskriver han kunstnergruppen Violet Sol, og forklarer hvordan gruppens karakteristiske stil
gjorde Gunnar Møller til en eftertragtet maler allerede i hans begyndende år: ”Vi var flere, der købte af Violet Sol-gruppen. Så det gjaldt om at være hurtig. Der kunne virkelig
være kamp om det, fordi man skal ikke bilde sig ind, at man er den eneste, der kan se, at dét billede er det bedste, det er der også andre, der kan.”

Udstillinger
1967-70 K.E., Den Frie
1976 Mostra per Giovanni artisti esteri«, Rom
1978 »Det danske landskab«, Hasselby Slot, Stockholm
1979-81 Udstilling i Finland, Sverige og Norge med Violet Sol
1980 Galleri Soer Vraa Udstillingen
1981 Holstebro Kunstmuseum og Trapholt Museum samt Galleri Birkdam, København.
1982 Kunstforeningen i København Efterårsudstillingen på Charlottenborg
1984 Galerie Birch, København
Med Violet Sol: , Stockholm
1985 Viborg Stiftsmuseum, Trapholt, Kolding
1986 Galerie Birch, København. samr Galerie Boibrino, Stockholm
1987 Gl. Holtegaard, København
1989 Galerie Nord, Randers samt Galleri Henrik Kampmann, København.
1971-88 Udstillet årligt med Violet Sol pa Charlottenborg og Den Frie.
1990 Udstillingen »Virus«, Overgaden, København
1991 Seperatudstilling hos Christian Dam, København
2011 Retrospektiv udstilling hos Galerie Birch

Legater:
Statens Kunstfond: Arbejdslegater samt det 3-årige stipendium
Dronning Ingrids Romerske fond.
Tuborgfondet.
Københavns Kulturfond.
Silkeborg Kunstnerlegat.