I 60’erne og 70’erne var det en stående oplevelse om lørdagen at besøge Galerie Birch i Admiralgade.
Børge Birch havde en enestående næse for vor tids kunst, og hans galleri var altid spændende og fyldt med fristelser. Birch sad ved sit skrivebord og førte samtaler med alverdens interesserede kunstkøbere, kunstnere og museer.
I hans galleri var der en utrolig medrivende stemning, som ofte førte til, at vi købte et godt maleri eller en god skulptur. Nu så mange år efter må vi konstatere, at de fleste af de malerier, som vi har beholdt efter mangfoldige køb og salg, stammer fra Birchs galleri. Carl-Henning, Appel, Alechinsky, Walasse Ting, Hornung, Robert Jacobsen, Reinhoud, Tabuchi. Alle er købt hos Birch og ingen af dem vil vi skille os af med. En lørdag, hvor vi havde besøgt galleriet og kom ud til vores bil, der var parkeret udenfor, fandt vi bilen slemt
molestreret. En seddel bag vinduesviskeren opgav den ærlige synders navn og telefonnummer. Han havde parkeret bag os og var kommet til at køre ind i os. Da vi kom hjem telefonerede vi til det opgivne nummer for at få opgivet policenummer og de nærmere omstændigheder ved uheldet. Vi fik synderens kone i telefonen.
Hendes mand var endnu ikke kommet hjem. Vi forklarede hvad der var sket, og at vi havde parkeret udenfor Birchs
kunsthandel. Til vores store forbavselse var fruen fuldkommen ligeglad med at hendes mand havde pådraget sig en forsikringsudgift. Hendes reaktion, da hun hørte om uheldet var: “Har den idiot nu igen været inde og købe maleri! Vi har malerier overalt i huset. Om det så er i køkkenet og på toilettet. Det er en fuldkommen besættelse for det skvat!” Vi fik senere ordnet det praktiske med hendes mand. Og ved samme lejlighed fik vi en lang snak om vores fælles besættelse af kunst. Vi har siden mødt hinanden på udstillinger og auktioner.