Mit kendskab til Børge Birch går helt tilbage til 1970.
Her kom vi i forbindelse med galeriet, og fik som den første opgave, at producere et kunstkatalog. Det blev starten til et samarbejde, samt et venskab der varede lige til Børges død. Oplevelserne blev mange og det var så godt som alle kunstnere, vi kom i direkte forbindelse med. Når trykningen af diverse kataloger gik i gang, kom Børge som regel over til os sammen med den udstillende kunstner. Når jeg tænker tilbage på dette kan jeg nævne navne som Asger Jorn, Robert Jacobsen og mange flere, danske som udenlandske.
Børges humør var kendt af alle, en lille historie af og til, og så hans interesser. Dem var der også mange af. Musik,
racerløb og professionel boksning. Jeg kom ud til Børge, det var i Dragør, og vi skulle tilrettelægge en avis der skulle
bruges til en udstilling i Norge. Da jeg stod udenfor døren, tænkte jeg, at her var der unge mennesker i huset. Musikken drønede for fulde sejl med Jesus Christ Superstar. Men da jeg kom ind i stuen, viste det sig at det kun var Karie og Børge.
En anden gang blev jeg ringet op privat. Børge sagde blot: “Jeg er løbet sur i det hele, du bliver nødt til at komme, og det skal være lige nu. Jeg sidder på Læsø, få fat i en flyver og kom omgående.” Jeg var heldig, for om lørdagen kunne vi fejre, efter endt slid, Karies fødselsdag.
En dag står printet i mit hoved. Et stykke tid efter at vi havde sendt en regning til Børge, for et kunstkatalog, kom han ind på kontoret, “Jacob kom lige med ned i gården, så skal du se hvorfor det tager lidt længere tid, med betalingen denne gang.”
I gården stod en ny og dejlig Mercedes.Vi havde inviteret Børge og Karie til middag. I løbet af aftenen nævnte Børge, at Robert Jacobsens svenske kunsthandler var død, og at hans enke gerne ville sælge en meget fin skulptur af Robert Jacobsen. Selvom vi ikke havde forestillet os, at vi skulle købe kunst den aften, blev vi snart klar over, at sådan skulle det ikke gå. Det blev aftalt at den skulptur købte vi, ubeset, men i tillid til Børges sikre fornemmelse for kvalitet.
Da vi en 3 – 4 måneder senere blev ringet op af Børge med besked om, at nu ville han komme over med skulpturen, havde vi næsten glemt alt om aftalen hin aften.
Siden da har vi daglig glædet os over det smukke værk fra en spændende periode i Robert Jacobsens produktion.

Vi besøgte Den Frie udstillingsbygning hvor Børge Birch havde en udstilling: “Paris – København”.
Vi så på et Carl-Henning Pedersen maleri, som vi simpelthen måtte eje. Vi købte det straks. Og efter 14 dage indså vi, at vi simpelthen ikke havde råd og måtte nødsaget begive os ned til Galerie Birch og forklare situationen. Børge var meget forstående og lod handlen gå tilbage uden sure miner. Efter et år fortrød vi og indså at vi måtte have et Carl-Henning Pedersen maleri. Vi tog os råd og begav os straks ned til Galerie Birch og købte et flot maleri af Carl-Henning Pedersen.
Denne gang har vi beholdt det.