En søndag i 1965 tog vi til St. Magleby, som vi havde udset til at være det sted hvor vort hus skulle ligge. Vi havde nemlig tidligere set på et hus i dette område, men det var desværre blevet solgt for næsen af os. Ejendomsmægleren havde fortalt os, at det var et kunstnerhjem, så vi var spændte på at se huset.
Vi blev, straks vi trådte ind i haven, hvor den eneste beplantning var to store birketræer, mødt af Børge og
Karie og to dejlige unger, som legede i baghaven. Da vi kom ind i stuerne så vi malerier hænge overalt, et sted med en knaldrød væg som baggrund. Malerierne kunne vi straks se måtte være børnenes arbejder.
Da vi nogen tid senere kørte hjem, med bankende hjerter over denne pragtfulde oplevelse af en familie, hvor børnene var sat i højsædet i en sådan grad, at ikke alene var deres malerier hængt op på alle vægge, men billederne var også allesammen fint indrammede.Vi blev så inspireret af oplevelsen, at vi styrtede ud for at købe pensler og oliemaling og lærreder så vores børn også kunne få den samme glæde ved at male som Børge og Karies børn. Det endte naturligvis med, at vi købte huset, og der gik ikke mange dage før end Børge kom for at hilse på. De havde selv købt et andet hus i Dragør. Indledningsvis fortalte vi, hvor overraskede vi havde været ved at se en familie som i den grad gav børnene udfoldelsesmuligheder, og hvor deres ting endda kom op at hænge på væggene. Det synes Børge selvfølgelig var vældig fornøjeligt, men måtte jo straks begynde at fortælle os om maleren Jorn, for det var nemlig Jorn og COBRA-bevægelsen, der prydede væggene.
Det var altsammen nyt for os, og vi blev vist ikke meget klogere af det. Vore første møder blev anledningen til et
langt venskab med denne glade mand og hans søde kone, og vi mindes ofte vores første møde med moderne kunst.