Desværre blev mit bekendtskab med Børge Birch og hans familie ikke så langt, idet jeg via min mand lærte dem at kende ca. 12 år tilbage, men siden da har vi nydt at være i galleriet i Admiralgade 25 og mødte troligt op ved hver fernisering, fik en hyggelig sludder med Børge og nød udstillingerne og lærte hver gang at værdsætte moderne kunst mere og mere.
Vi købte da også nu og da nogle skønne malerier og skulpturer.
Een af de nyere kunstnere vi faldt for var Gunnar Møller, der lavede nogle store pragtfulde billeder. Ham måtte vi eje et af.
Børge var straks som altid veloplagt og ivrig for at hjælpe os med at finde det rigtige billede og kom troligt flere gange i vort hjem med billeder af Gunnar Møller. Vi hyggede os sammen over en improviseret frokost og en dejlig sludder om kunst.
Men det kneb med at finde det rette. Opgaven var ikke så lige til. Det eneste sted, hvor der var plads, var i vores hvidmalede Louis Seize spisestue – antik med lutter gamle billeder. Men det lykkedes. Ved besøg i Børges hjem på Strandvejen i Skovshoved så vi billedet, og jeg udbrød straks:

” Der hænger det jo.” Og impulsiv som Børge var, sagde han: ” Så må du have det .”

Vi er nu de lykkelige ejere af “Udsigt. Opstigen – Vejen hjem”, og fryder os dagligt over det og mindes Børge med stor taknemmelighed. Kunstneren mindes vi også idet han fik en alt for tidlig død. Lad mig slutte med Børges smukke ord om Gunnar Møller ved dennes udstilling “Elementerne” i 1984.

Mine ord skal være en velkomst til en ny ung maler i Galerie Birch. Det er ikke hverdagskost for
vore forvænte gæster, at skulle tage stilling til et i vore øjne ret så ubeskrevet blad.
Helt ukendt er han ikke – men lad Galerie Birch være den, der får ham til at bryde den
kunstneriske lydmur, og gøre ham til den store maler, der vil placere ham på den plads
hans meget store talent berettiger ham til at indtage.
Gunnar Møller – velkommen
Din nye ven
Børge Birch