I starten af november 1984 faldt min vej, som så ofte, forbi Galerie Birch i Admiralgade.
Denne dag var der et maleri, som Børge Birch absolut måtte vise mig, men det skulle foregå rigtigt. Altså fik jeg straks ved døren besked på at lukke øjnene, og Børge tog mig under armen ind i rummet ved siden af, placerede mig på en stol, og sagde: “Nu må du gerne åbne øjnene.” Foran mig havde jeg et billede der virkelig var “knald på”, malet af en ung kunstner ved navn Jan Sivertsen. Børge fortalte mig at han sammen med Egill Jacobsen, Carl Henning Pedersen og Robert Jacobsen måneden før havde præsenteret denne unge kunstner på FIAC i Paris. Jeg ringede til min kone, som var i nærheden, og hun faldt også straks for billedet, som dagen efter blev overbragt af Børge, som også sørgede for at det kom op at hænge på væggen.
Senere kom der mange Jan Sivertsen billeder til og det blev, som det så ofte gik, til et venskab med både Børge og den dengang helt unge Jan Sivertsen, som Børge havde “taget under sine vinger”.