Poul Janus Ipsen

Se fotos fra Poul Janus Ipsens hjem og atelier!

Danske Poul Janus Ipsen er uddannet som reklametegner og autodidakt maler.
Siden 1972 er han medlem af Grønningen, hvor hans billeder modtages varmt af det københavnske publikum. Fra 1979 og ca. tyve år frem bor og arbejder Poul Janus Ipsen i Staten New York, hvor han befinder sig i de samme gader som det stærkt pulserende kunstnermiljø, med navne som Jean-Michel Basquiat og Andy Warhol ved roret.
Poul Janus Ipsens maleri viser os referencer til et pop-inspireret univers, som kendetegner den amerikanske metropols kunstscene i denne periode.
Men Poul Janus Ipsen er helt sin egen. Han er figurativ og anvender en farverig palette, og finder altid sit motiv i de konkrete omgivelser han lever i.
Efter et kortvarigt mellemspil som ekspressionist vender han sig mod et symbolsk og næsten surrealistisk univers i 1970’erne. Han billedsprog er stærk og genkendelig og altid søgende.

NEW YORK CITY
Hvad driver en dansk kunstner til New York i starten af 1980’erne?
Sammen med en kunstner kollega rejser en ung Poul Janus Ipsen i USA og bliver optaget af de enorme kulturforskelle som udspiller sig i staterne. PJA fascineres af den enorme diversitet , vekslingen i det sociale med store skel mellem rig og fattig.
Herhjemme er det populært at rejse til udlandet for at arbejde. Mange vælger at søge arbejdslegater i andre lande for at arbejde i nye omgivelser og lade sig inspirere af andre kulturer, som kan give nye input til det maleriske udtryk.
En dag ringer Ny Carlsberg Fondets sekretariat op til PJI og spørger, hvorfor han egentlig aldrig har søgt deres udenlandsophold. Svaret er ærligt og lige så ligetil som PJI selv og lyder på, at det har han ikke, eftersom de kun har arbejdsophold i Grækenland og Rom og han ønsker at rejse til NYC. Det medgiver man, men efter en rum tid gentages opringningen med en decideret opfordring til at søge med dette forhold og denne ene gang giver Ny Carlsberg Fondet dispensation og sender PJI til New York.
PJI forelsker sig ikke kun i byen og den nye kultur, men møder her sin nye hustru, som han tilbringer små tyve år sammen med.

Trods den nye adresse holder PJI fast i sit danske netværk og har mange udstillinger i hjemlandet i de år han befinder sig internationalt.

Miljøet skaber motivet
Når PJI fanges af noget, så er det svært at slippe. Det er da også grunden til at han oftes vælger at maler i serier. Et eksempel fra NYC er serien ”Forbidden fruit”, der viser, hvordan en menneskehånd rækker efter stykker frugt. Fælles er, at frugten aldrig er frisk, men altid lidt i forrådnelsen og hånden når aldrig rigtig at gribe om frugten. Inspirationen kommer af den menneskelige mentalitet, der til evig tid vil søge og stræbe efter ting de gerne vil, men ikke må eller ikke kan. Som et slags grundvilkår her i livet, der spejler især det vestlige samfund. Som et memento mori motiv, der minder betragteren om livets gang, forfald og død, minder PJI os om de ting vi egentlig god ved, men sjælendt bruger tid på at tænke over.

Under et andet tema skabtes serien ”Street can” , en ide der opstod af lydene fra New Yorks gader. De ekstremt varme sommernætter skabte en tilstand af insomnia, i byen der aldrig sover. Af trafikkens larm blev PJI pludselig opmærksom på lyden af bilens dæk, der kører over efterladte dåser. Om dagen ville kunstneren gå og samle de fladmaste dåser, og denne forbrugskultur og reklameæstetik sneg sig ind på kunstneren, der gjorde dåserne til sit studieobjekt. Som et miljømæssigt statement genanvendte PJI den fysiske dåse ved at indsætte denne i sit malede billede af samme og skabte en række relieffer under serien af samme navn: ”Street can”.

På denne måde tager PJI farve af sine nye omgivelser. På samme tid som Any Warhol bringer kunstneren direkte og konkrete referencer ind i sin kunst.
PJI bor midt i byen og som i et smørhul i forhold til byens kunstinsitutioner og gallerier. Men kunstneren bruger ikke sin tid at studere historien, derimod bliver han i sin egen historie og omsætter det han oplever direkte til sit maleri. Helt konkret tager han farve af sine nye omgivelser, og de danske jordfarver overtegnes af en mere kraftfuld palette inspireret af byen fart og farver, af blinkende neonskilte og et stærk reklameæstetik.
De sidste fem år af sin tid i staterne bor PJI i bjergene, hvor han maleriske motiv også tager klart aftryk fra. Maleriet viser os forskellige dyr, vand og storslået natur – stadig formidlet i PJI klare og genkendelige stil.

Tilbage til rødderne
Når PJI vender hjem til Danmark efter små tyve år i udlandet, er det en mere moden mand der slår sig ned. Denne gang trækkes PJI mod Møn, hvor familien og naturen slår sine folder.
På Bogø skaber kunstneren sine nye omgivelser og livet på landet byder på nye levemåder, der straks bliver en ny kilde til inspiration. Her dyrker han en hobby for fiskeri og jagt som derfor også sniger sig ind i arbejdet på lærredet.
På en firlænget gård slår kunstneren sig ned og slår nye folder. En gammel drøm om går i opfyldelse, men som den kunstner han er, går han selvfølgelig til huset som til sit lærred, og stedet har i dag taget form af den enorme kreativitet som han indeholder. I husets største og bedst oplyste rum skaber han i dag sin kunst. Foruden de konkrete værker omgiver PJI sig med ting han har samlet livet igennem fra sine rejser og forskellige opholdssteder. Huset rummer de mest fantastiske samlinger af alt fra fine, håndlavede lokkeænder til afrikansk kunst i verdensklasse. Som et lille kunstkammer, kan man gå på opdagelse i PJIs verden, der viser os et allerede langt og spændende liv, levet ude i den store verden.