Reinhoud

Reinhoud, J'ai toujours eu confiance en moi,1994, 58x31 cm

J’ai toujours eu confiance en moi

Reinhoud, you dont say

You don’t say!

Reinhoud, Peut-êtres s'est il convaincu, qu'on ne peut èchapper à ce genre de grimace

Peut-êtres s’est il convaincu, qu’on ne peut èchapper à ce genre de grimace

Reinhoud, Guardia Civil

Guardia Civil

Reinhoud, A facettes

A facettes

Reinhoud, ups and downs

Ups and Downs

Reinhoud, Movement á rebours

Movement á rebours

Reinhoud D’haese
1928–2007, Belgien
Skulptør og grafiker

Uddannelse
Fra 1947 til 1951 studerer Reinhoud på Ecole d’Architecture et des Arts Decoratifs i Bruxelles, en skole for arkitektur og dekorativ kunst og står derudover i lære som guldsmed.

På fornavn med skulptøren
Reinhoud D´haese er fra byen Grammont i Belgien, men flytter som ung til Frankrig og bor hele sit liv i den lille landsby La Bosse, der ligger uden for Paris. Her bor og arbejder han frem til sin død i 2007. I 1958, seks år efter COBRAbevægelsens ophør, begynder Reinhoud at lave sine i dag meget kendte skulpturer og han bruger herefter han kun sit fornavn.

Mennesket og figuren
Reinhouds skulpturer er ekspressive og lettere surrealistiske skabt af materialerne kobber, bly og tin. Han udvikler sit eget univers af spøgefulde og mystiske figurer, som på harmoniserende vis bekræfter hans tilknytning til COBRA-bevægelsens legende og spontane udtryk. Reinhouds figurgruppe relaterer sig til motiver som fuglen og masken, der er gennemgående i COBRA-kunstens figurunivers. Enkeltvis repræsenterer de små personsager, der tilsammen spænder lige så bredt som den menneskelige psyke. De udgør et levende univers, der berigende føjer sig til vores verden.

Personen Reinhoud

Reinhoud selv var en stærk men stille natur, der pga. sin poliosygdom fra barnsben holdt sig mest for sig selv. Han søgte ikke offentligheden og gjorde aldrig noget for at promovere sig selv. Pierre Alechinsky beskriver Reinhouds skulpturer som en lam persons stræben efter balance, der finder et brugbart motiv i asymmetrien. Det er netop spillet mellem asymmetri og balance, der giver Reinhouds personnager liv. Hvor symmetri er statisk er asymmetrien dynamisk, befinder Reinhouds skulpterer sig netop midt i en bevægelse og med en skævhed, som vi genkender i os selv. Reinhoud giver, som Asger Jorn, sine skulpturer humoristiske og tvetydige titler, der ofte portrætterer mennesker, han kender, og deres unikke særpræg.

COBRA
Reinhoud introduceres til COBRA-bevægelsen af sin ven og kollega Pierre Alechinsky, som han gennem flere år deler atelier med. Desuden er kunstneren en af de første, der flytter ind i det ene af de to COBRA-huse i Bruxelles og han deltager i adskillige COBRA udstillinger, heriblandt den sidste i Liège i 1951. Alechinsky og Reinhoud arbejder tæt sammen i mange år. De to meget forskellige mennesker arbejder side om side; Reinhoud med de grove metaller, som han former til skulpturer, og Alechinsky med maleriet og en elegant figurtegning. Af denne umiddelbare forskellighed opstår en gensidig forståelse og inspiration: En dag i atelieret skræller Reinhoud en appelsin i perfekte sammenhængende spiraler, som en rigtig skulptør kan det, og disse får stor betydning for Alechinskys tegnefærdigheder. Spiralen og de svungne former bliver en fælles motivverden og er grundpillen i den kunst, de hver i sær skaber og for et livslangt venskab.

Reinhoud og Birch
Børge Birch introduceres til Reinhoud, før COBRA-bevægelsen bliver dannet, under et besøg på Alechinskys landsted. Reinhoud og Birch bliver hurtigt venner, og under en frokost forærer han Birch en gave: Med sine store hænder tager Reinhoud et stykke brød, udhuler det, tygger på det og former det til en lille figur. Den lille porøse brødklump fascinerer Birch så meget, at han foreslår at dække den med sølv. Kimen er lagt til et langt og gunstigt samarbejde mellem Reinhoud og Birch og de små brødskulpturer bliver i 1961 til den første af flere succesfulde udstillinger i galleriet. Efterfølgende udstiller Reinhoud i Galerie Birch i årene 65-69-73-77-85-86.

Et gribende filmportræt
Reinhouds søn, filminstruktøren Blaise D’haese, laver i 2012 dokumentarfilmen REINHOUD MON SCULPTEUR, et ejendommeligt og ærligt portræt af Reinhoud – faderen og skulptøren, der lever et isoleret liv med familien og sine skulpturer. Et gribende portræt af mennesket, skulptøren og hans idéverden. LINK: http://www.offworld.be/reinhoud-my-sculptor

Udvalgte udstillinger

Namur, Maison de la Culture de Namur
Gent, Veilingen Van Langenhove
Knokke, Guy Pieters Gallery
Bruxelles, Koninklijke Musea voor Schone Kunsten van België
Musées royaux des Beaux-Arts de Belgique,
Bruxelles, PMMK – Provinciaal Museum voor Moderne Kunst
Amsterdam, Vlaams Cultureel Centrum de Brakke Grond
Bruxelles, Miroir d’encre
Antwerpen, Openluchtmuseum voor beeldhouwkunst Middelheim
Zwevegem, Gemeentelijk Park
Knokke, New Gallery Selection
Hornu, Le Grand Hornu
Brügge, Stadshallen
Gent, Zuidpark
Contemporary Belgian art

Repræsenteret på følgende danske museer
Randers Kunstmuseum
KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Statens Museum for Kunst
Museum Jorn
Louisiana
ARoS Aarhus Kunstmuseum