Robert Jacobsen

Robert Jacobsen, Komposition med sejl

Komposition med sejl

Robert Jacobsen, Konkret komposition

Konkret komposition

Robert Jacobsen, Komposition i træ

Komposition i træ

Robert Jacobsen
1912 – 1993, København

Uddannelse
Skulptør, billedkunstner, trykker

Biografi
Robert Jacobsen skaber til at begynde med smukke skulpturer i kalksten, træ og marmor.
Under krigen arbejder han sammen med malere som Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen og Egill Jacobsen, der grupperer sig omkring tidsskriftet Helhesten.
I sin tidlige kunstneriske fase skaber han store, tunge stenskulpturer, som han navngiver Fabeldyr. Det er denne mytebærende fortælling i kunsten, der kæder ham sammen med de kunstnere, der senere indgår i COBRA-bevægelsen.
Robert Jacobsen vælger imidlertid en anden vej ind på den internationale kunstscene: Han indgår i et internationalt fællesskab i kunstnerhuset i Suresnes i Frankrig, hvor han rejser til sammen med sin ven, maleren Richard Mortensen. De to deler samme tilgang til kunsten, med udgangspunkt i det nonfigurative formsprog. Den håndværksmæssige tradition, som Robert Jacobsen indskriver sig i, ligger desuden tæt på Pevsner, Alexander Calder og Julio Gonzales. Kunstneren Deyrolle og Robert Jacobsen følger hinanden tæt og underviser sidenhen sammen på kunstakademiet i München.

Teknik og tradition
I 1947 tager Robert Jacobsen til Paris. Han søger at udforske mellemrummene i stenskulpturen, men materialet begrænser hans afsøgende proces og efterhånden finder han det nødvendigt at skifte materialet ud. Robert Jacobsen skifter mejslen ud med svejseapparat og stenen ud med jern. Med jernet kan han forfølge sin ide om mellemrummet i skulpturen til yderste konsekvens, som når han lader tomrummet være udgangspunktet i værket. Med det nye materiale skaber han en rytmisk elegance i sine skulpturer, hvor linjen og formen er spontant sammensat, og alligevel bragt i balance med hinanden.
Robert Jacobsen inspireres også af sine samtidige internationale kolleger, som Antonie Pevsner, Vasarely, Dewasne, og Deyrolle, en kreds han bliver en del af, da han inviteres ind hos Galerie Denise René i Paris.

Robert Jacobsens skulpturer er let genkendelige, hvilket måske især skyldes hans arbejdsmetode.
Han følger ingen skitser eller forudbestemte ideer; skulpturen bliver først til, når selve udformningen sker. Processen og det prægnante øjeblik, der opstår spontant og ukontrolleret, er grundpillen i hans skulpturer. Hermed cementeres Robert Jacobsens kunstneriske signalement i de spontane, rumlige konstruktioner, hvor han transformerer det tunge materiale og næsten ophæver ideen om tyngdekraftens lov i sine frigjorte konstruktioner.

“Dukkerne” – international opmærksomhed
I slutningen af 1940’erne skaber Robert Jacobsen en skulpturgruppe, som han kalder for “Dukkerne”. Værkerne placeres til at begynde med hos venner og bekendte. Først i 1957 udstilles serien i Paris, hvor de får følgende rosende ord med sig, fra anmelderen Walter Schwartz:

“Robert Jacobsens udstilling, der forleden åbnede i Galerie France i Rue Faubourg Saint Honoré, er blevet sæsonens sensation, det er i hvert fald en kendsgerning, der ikke bør forholdes danske læsere, så kan man mene om det, hvad man vil. Folk strømmer til. Allerede dagen efter ferniseringen bragte de franske blade illustrerede forhåndsomtaler med løfte om senere indgående analyser. Man taler her om den mærkelige, forhen abstrakte kunstner, hvis humør, livskundskab og ironi har fundet nye udtryk i figurer – dukker kalder han dem – der ikke blot viser manden selv fra en ukendt side, men også slår benene bort under den opfattelse, at nutidskunsten er ved at stagnere i formler.
Hvad der ikke længe er sket ved en parisisk fernisering hændte forleden i Galerie France: publikum rørtes, smilede, henrykkedes! Næste dag skrev bladet Lettres Francaises: “Hans udstilling er en samling mesterværker. Denne billedhugger, der vover at benytte sig af de simpleste materialer: jernrør, tandhjul, gafler, skeer og cykelkæder, drager de videste konklusioner af den menneskelige trang til at beskæftige sig med marionetter, en meget moderne trang for øjeblikket, men det gør ikke hans humør og originalitet mindre og skjuler ikke skarpheden(…)”


Robert Jacobsens sortmalede skulpturer i jern får også en varm modtagelse hos både Galerie Denise René i 1950 og igen hos Børge Birchs Kunsthandel, hvor de første gang vises i 1951.
I 1955 har Robert Jacobsen opnået en betragtelig international anerkendelse og han hyldes ved en overvældende retrospektiv separatudstilling på det anerkendte Stedelijk Museum i Amsterdam.
I dag er Robert Jacobsens skulpturer repræsenteret på samtlige internationale museer for moderne kunst.

Krigen og kunsten
Robert Jacobsen indskriver sig med sine konkrete jernskulpturer i samtidens æstetiske fortælling, der gennem et simplificeret og kontrasterende formsprog afspejler tiden omkring 2. Verdenskrig. Krigens ødelæggende karakter har efterladt sig en verden i ruiner. Reaktionen forgrener sig i to retninger indenfor efterkrigstidens kunst. Den abstrakte ekspressionisme, der tager udgangspunkt i følelsesmæssige hændelser og den konkrete konstruktivisme, der tager udgangspunkt i farven, linjen og rummet. Robert Jacobsen tilhører sidstnævnte, hvor målet er, at skabe en præcis beskrivelse af rummet og at skabe rytme og bevægelse i formens linjer. Den konkrete skulptur er en frigørelse for alle følelsesmæssige og litterære associationer og eksisterer kun som form. Sagt med kunstnerens egne ord:

“For den nye bølge af konstruktivisme drejede det sig om at lave figurer, der var så urealistiske som overhovedet muligt. Man skulle ikke kunne finde et øje, en arm eller et ben i vores arbejder. (…) Skulpturerne skulle være renset for litteratur og kun eksisterer som form og rum. Jeg valgte at lægge betoningen på rummet og give det en klar understregning.” - Robert Jacobsen

Den klare form er i opposition til romantikken og samtidige den abstrakte ekspressionisme. Konstruktivisterne vil begynde forfra, med konstruktionen af et fundament. Det abstrakte og konkrete bliver anset for på ærlig vis at afspejle, hvordan efterkrigstiden er præget af tabte drømme og livsverdener. Selv forklarer Robert Jacobsen om sin arbejdsproces og kunstneriske drivkraft:

”Jeg arbejder i en diskussion mellem det, jeg kan, og det, jeg ikke kan – og udfordringen og inspirationen ligger i det, jeg ikke kan. Tingene skal være nye for én selv.”

At se på skulpturer
Til Galerie Birchs udstilling i 1984 skriver Robert Jacobsens søn, Bobby, om sin fars kunst. Denne naive og meget kærlige fremstilling af faderens virke, rammer på en meget fin måde det, der bevæger os ved Robert Jacobsens skulpturer:

“Nogle gange forstår jeg ikke rigtig, hvad han mener med det, han laver, fordi han er så forskellig. Så skal jeg bruge min fantasi. Efterhånden har jeg været med i så mange år, at jeg bedre forstår, hvad han mener med sine skulpturer. Jeg spørger ham ret tit, og så prøver han at svare mig. Men jeg forstår det ikke hver gang, for kunst er jo ikke sådan uden videre at forklare.”

Galerie Birch havde et tæt forhold til Robert Jacobsen, der havde mange udstillinger i vores galleri. Den første var i 1951, efterfulgt af andre i 60-67-68-70-80-83-84-86 og 1987.

Udvalgte udstillinger
Palais des Beaux-Arts, Bruxelles
São Paulo
Stedelijk Museum, Amsterdam
Guggenheim Museum, New York
Biennalen I Venedig
Galerie Ariel, Paris
Palais Reale, Milano
FIAC, Paris
Yorkshire Sculpture Park
Olympic Sculpture Park, Seoul, Sydkorea
Statens Museum for Kunst, København
Tokyo Art Expo
Musée Matisse, Le Cateau-Cambrésis

Udvalgte repræsentationer
Musee d’Art Wallon, Liege, Belgien
Museo de Arte Moderna, Sao Paulo, Brasilien
Von der Heydt Museum, Wuppertal, Tyskland
Didrichsenin Taidmuseo, Helsinki, Finland
Musee National d’Art Modern, Paris, Frankrig
Musee des Beaux-Art, Rennes, Frankrig
Fond National d’Art Contemporain, Frankrig
Musee Rodin Paris, Frankrig
Stedelijk Museum, Amsterdam, Holland
Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterloo, Holland
Nationalgalerie, Oslo, Norge
Moderna Museet, Stockholm, Sverige
Musee des Beaux-Art, La Chaux-de-Fonds, Schweiz
Magyar Nemzeti Muzeum, Budapest, Ungarn
Museum of Art, Carnegie Institute, Pittsburgh, USA
Hirshhorn Museum and Sculpture Garden, Washington, USA

Repræsenteret på følgende danske museer
Randers Kunstmuseum
KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Statens Museum for Kunst
Museum Jorn
Louisiana
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Trapholt
Fuglsang Kunstmuseum
HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Skive Kunstmuseum
Fyns Kunstmuseum
Horsens Kunstmuseum

Æresbevisninger og priser
Stipendium til ophold i Det danske Kunstnerhus, Paris 1947
Kai Nielsen 1962
International skulpturpris, Biennale Venezia 1966
Thorvaldsen Medaillen 1967
Prins Eugen Medaillen 1974
LOs Kulturpris 1981, 1983
Ordre des Arts et des Lettres 1987
Medlem af censurkomiteen for KE 1944-45
Professor ved Akademie der Bildenden Künste, München 1962-82
Professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kbh. 1976-83
Æresprofessor ved Akademierne i München og Firenze
Medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1977-81
Ridder af Æreslegionen, Frankrig
Ridder af Dannebrogsordenen af 1.gr