Walasse Ting

Walasse Ting, Butterfly T.N

Butterfly T.N.

Walasse Ting Butterfly, Rude

Butterfly rude

Walasse Ting, Splash Rain

Splash Rain

Walasse Ting, I going to hug you

I am going to hug you

Walasse Ting_I-am-very-lonely

I Am Very Lonely

walasse_ting_champagne

Bring me a Bottle of Champagne

Walasse Ting, I sleep  in the garden

I sleep in the garden

Walasse Ting, Catch me a butterfly

Catsh me a butterfly


Forespørgsel til Galerie Birch
om nuværende kunstværker til salg »



Walasse Ting
f. 1929-2010, Shanghai
Autodidakt billedkunstner, skulptør, grafiker og digter

Biografi
Født i Wuxi, Kina vokser Walasse Ting op i Shanghai. Her begynder han at male i en ung alder på byens fortove. Walasse Ting tilbringer en kort periode ved Kunstakademiet i Shanghai, før han i 1946 forlader Kina til fordel for Hong Kong. i 1952 sejler han til Frankrig for at bosætte sig i Paris. Han ankommer i Paris uden penge, venner eller husly. Det tager ham otte år at opbygge tætte forhold til flere af COBRA-kunstnerne, særligt med Karel Appel, Asger Jorn og Pierre Alechinsky. I 1957 ankommer Ting til New York. På dette tidspunkt er den amerikanske bevægelse Abstract Expressionism på sit højeste. Han blive ven med kunstneren Sam Francis, og bevægelsen får stor indflydelse på hans eget arbejde. I modsætning til Paris, kan Ting rent faktisk sælge det han laver. Udtrykket på dette tidspunkt består af modige penselsstrøg, inspireret af kinesisk kalligrafi som primært kun blev set i poetiske abstraktioner som i kunstneren Zao Woukis arbejder. Walasse Ting møder Børge Birch igennem Pierre Alechinsky, som anbefaler ham til at lave en udstilling i Galerie Birch. Den 5. December 1960 åbner Galerie Birch dørene til det første af mange udstillinger med Walasse Ting. Med 19 malerier og 8 keramiske fade, er udstillingen er stor succes, som gentager sig i de følgende år; 1963, 1972, 1975, 1980 og 1981.

I 70’erne udvikler Ting sin karakteristiske stil videre. Som stærk kontrast til tiden i Paris, sælger han masser af billeder. Efter mere end 20 succesfyldte år i New York, flytter Ting til Amsterdam, hvor han anskaffer sig et helt nyt atelier. Stilen ændrer sig til det figurative, som kredser sig om velkendte motiver; smukke kvinder, geishaer, katte samt papegøjer. I 1979 bliver han inviteret til København af Børge Birch, for at skabe 4 litografiske arbejder lavet efter originale værker. De originale værker blev vist på udstillingsstedet Filosofgangen i Odense samme år og blev en stor success.

Walasse Ting er let genkendelig på sin farvestrålende og nærmest flamboyante stil. Han billeder indbyder til en forførende og magisk verden. Værkerne er en fornøjelse for sanserne og appellerer til dem, der deler hans passion for skønhed i den omkringliggende verden. Walasse Ting anvender akrylen virtuost, så den fremtræder fjerlet og transparent som akvarel. Mange af værkerne er prydet med Haiku-digte og dedikationer til hans smukke kvinder/muser. Ting hylder skønheden i sine omgivelser, og livsglæden gennemsyrer hele hans virke – både i kunsten og digtningen, som ofte indeholder ironiske betragtninger og selvreflektioner. Tings æstetik hylder den hedonistiske og legende udforskning af nydelsen. De indflydelser han møder i Paris og New York bærer han med sig hele livet, og hans kunst udvikler sig i sin helt egen distinktiv retning.

De flamboyante farver genkalder fauvismens primitivistiske indflydelser, og formsproget er kendetegnet ved den dekadente modernistiske ånd. Et standardtema indenfor Tings billeder er blomster, som symbol på den kvindelige skønhed. Ting skildrer ofte sensuelle nøgne kvinder omfavnet af blomster, som understreger den feminine sarthed. Rummet er udefinerbart, men fyldt med symboler og antydninger. Kvinderne bliver ved med at være hans inspirationskilde hele livet igennem.

I 1970 bliver Walasse Ting beæret med The Guggenheim Fellowship Award for Drawing.

Repræsenteret på bl.a. følgende museer
Guggenheim Museum, New York
Chicago Art Institut
Silkeborg Kunstmuseum
Museum of Hong Kong

Repræsenteret på følgende danske museer
Randers Kunstmuseum
Museum Jorn